Uanset om du er en sand ungkarl eller blot nyder de finere ting i livet, så vil du måske kunne nikke genkendende til de ting, som bliver beskrevet på denne side. Enhver mand har brug for ting som kan komplimentere deres gode og stilfulde jeg.

Husk at artiklen er skrevet med et glimt i øjet, og selvfølgelig kan du sagtens være en gentleman uden, at opfylde hver enkelt punkt. Det er bestemt ikke for at tilskynde en overfladisk og materialistisk adfærd. I stedet er punkterne til for at give dig inspiration for, hvordan du kan udvikle din fremtoning og gøre dig endnu smartere.

Derfor gentlemen, giv dig selv en whisy, læn dig tilbage og læs punkterne.

En samling af bælter

Dette er et punkt som ofte bliver overset af mange mænd, men ubestrideligt afgørende. Et bælte er det som bringer et outfit sammen, og får hele din øvre del til at matche med din nedre del. Et bælte er særligt effektiv, når du får det til at matche med dine sko. Hvis du har en blå skjorte på, kan du bryde farverne med et brunt bælte og skabe opmærksomhed på dette.

Hvis du er typen som er glad for at købe forskellige slags sko, så bør du også være parat til at gøre dette med bælter. Enkle og smarte designs er nøglen. Begynd med at få de grundliggende farver som sort, kastanjebrun, lysebrun etc. og start derefter med at udforske forskellige farver.

Bilen

Okay, dette punkt er ikke noget som du bare lige køber hurtigt, men det er bestemt værd at overveje. Du kan evt. undersøge muligheden for at købe en “nyere” vintage bil, som altid er en stilfuld klassiker. Der findes mange biler indenfor dette segment til overkommelige priser. Dette skriver vi et indlæg om snart.

Hvis du vil have noget mere stille og roligt, så prøv i stedet for at overveje farven. Ifølge forskning så skulle en mørkegrøn bil betyde, at du er mere afbalanceret, troværdig og traditionel, mens sorte biler betyder magt, klasse og elegance. Alle disse egenskaber er noget som en gentleman skal besidde, så derfor kunne en af to ovenstående farver være noget som du valgte.

Uldfrakke og beklædning

Dette er en klassiker som er afgørende for enhvers herres garderobe. Det er ikke kun varmt, du har det også godt når du bærer uld. En med et moderne snit er ideel til en kølig vinter og sågar forårsvejr, men en kortere frakke har den alsidighed at kunne bruges næsten hele året rundt.

Oxford kvalitetssko

Et par sko siger meget om en mand. Hvis der er mudrede, kan det give indtryk af, at du er en udendørs person, men mere negativt kan det også få andre til at tro at du sjusket, og ikke går op i dig selv. Hvis du skulle være i tvivl, så er sidstnævne ikke er positivting, i hvert fald ikke hvis du er ledig på datingmarkedet.

Køb er par kvalitetssko som er håndlavede – gerne af modellen Oxford. Du kan herefter matche med med dine jeans eller pænere bukser. Du vil også opdage at der ikke er behov for at købe et nyt par hver sjette måned, da de er af så god kvalitet, at du bare få skiftet sålen på dem. Klassisk og omkostningseffektiv. Start med at købe et par i sort eller kastanjebrun, da disse farver kan gå til langt det meste tøj i garderoben.

Det rigtige glasudvalg

Ja du læste helt rigtigt. Det rigtige glasudvalg er det ultimate strejf, når du skal vise din klasse. Hvis du er ved at underholde et middagsselskab, så kan du ikke hælde en flaske rødvin op i en vandkaraffel eller op i en plastik kop. Dette kan du gemme til en aften med dine venner. De fleste issenkræmmere har et stort udvalg af forskellige glasvarer. Forkæl dig selv og invester i dette, hvis du ikke allerede har styr på det.

Fyldepen

En kvalitets kuglepen bør være en stor prioritet for enhver gentleman. Hold din plastik kuglepen hjemme hos dig selv og brug en rigtig en, når du skal noget vigtigt. Uanset hvilken slags fyldepen du vælger, så er det vigtigste at du har en pen, som passer til din stil og personlighed.

Godt undertøj

Hvor ofte du viser dit undertøj frem for venner og kollegaer, lader vi være helt op til dig selv, men når tiden lige pludselig kommer, så vil du ikke blive fanget med bukserne nede…. hvis du forstår sådan en 😉

Hver beklædningsgenstand på en gentleman skal altid se godt ud, om det er din skjorte eller underbukser. Vælg gode mærker når du skal noget særligt, og vælg almindelig god kvalitet til daglig brug. Hvis du føler dig meget overskudsagtig, så kan du endda matche farven på dit undertøj med resten af outfittet.

Armbåndsur

Glem det digitale og og alle de forskellige fitness-trackere – du kan gemme dem til når du rent faktisk skal træne. For at vise alsidighed bør du investere i et kvalitets stålur, eller hvis du skal vise at du rigtig er gentleman, så fungerer et armbåndsur på en brun læderrem også perfekt. Hvis du allerede har begge disse slags ure, så kan du se på at udvide din samling, så du får endnu flere farver ind.

Author

Write A Comment